Ævl

DANSKERNE ER TRÆTTE AF ÆVL.
Budskabet fremsattes forleden i Den Berlingske Avis af vicestatsminister Lene Espersen fra hendes sommerresidens på Færøerne.
Må jeg foreslå, at hun selv lægger for?
Man kunne for eksempel have undværet hendes nylige anvisninger til befolkningen om god opførsel – fremsat af en politiker, hvis track record omfatter en pinlig sag om skatteyderfinansieret bolig, sponserede balkjoler og bilbarnestole for ikke at nævne en problematisk politireform, som det nu er op til hendes efterfølger at håndtere.
Tavshed er som bekendt guld, men vel for meget at håbe på fra en politiker, der allerede for år tilbage fik tilnavnet ”Den talende kavalergang”.

0 Responses to “Ævl”


  1. No Comments

Leave a Reply