Bekymret? Ikke jeg!

MIN 14-ÅRIGE DATTERS VÆRELSE henlå igen i kaos, og da hun var rejst på ferie med sin mor, så jeg mig nødsaget til at rydde op.

I en af bunkerne lå et kulørt blad med et afkrydset skema, hvor man kunne teste sig selv med hensyn til sprut, fester, drenge, rygning og den slags.

Nogle sekunder kæmpede jeg imod, og jeg følte mig som spion, da jeg gav efter for trangen til kontrol med den undskyldning, at jeg som enlig far, opdrager og forsørger havde pligt til at erkyndige mig om tingenes tilstand.

Mine hænder skælvede, da jeg med mimrende læber gennemlæste svarene.

OG SÅLEDES FRYGTEDE JEG jeg at måtte føje endnu en tornet vækst til den buket af lurende farer, der truer os alle.

Klimaet under ændring. Vi bliver stegt, kogt, druknet eller dybfrosset alt afhængigt af hvilken forsker, der har ret.

Hvis vi overhovedet når så langt.

For vi kan jo blive ramt af en meteor, en løbsk asteroide eller en komet. Det gik ikke stille af, da Shoemaker-Levy 9 klaskede ned på Jupiter, skulle jeg hilse og sige.

Eller tag supervulkanen under Yellowstone Nationalpark. Dens gennemsnitscyklus er 600.000 år, og når - ikke hvis - den går i udbrud, vil den dække Nordamerika med aske og slukke for solen i mange år.

Det er 630.000 år siden sidst…

GALE MULLAHER med a-våben kan skabe bøwl ud over alle grænser og partikel-acceleratoren i Schweiz - Cern - kan måske frembringe et sort hul.

Forskerne påstår, at det den ikke vil gøre det, så lad mig citere forfatteren Bill Bryson: »Hvis De læser dette, er det ikke sket«.

Vil De have stof til bekymring anbefales hans 650 siders »En kort historie om næsten Alt«. En perlekæde af globale katastrofer.

Muteret fugleinfluenza eller ebola-virus kan udrydde 90 procent af os, og globaliseringen vil sikre, at det sker langt hurtigere end Den Sorte Døds oprydning i Middelalder-Europa.

DEN SORTE DØD, ja: Som fem-årig spurgte jeg en dag mine forældre, hvordan pest opstod. De forklarede om gamle dages dårlige hygiejne og mangel på ting som vandklosetter.

Nogle dage senere glemte jeg at trække i snoren efter toiletbesøg. En halv times tid senere rettede jeg forglemmelsen, men tav stille med sagen, fordi man ellers ville vide, at det var mig, der havde sluppet Den Sorte Død løs på landet.

Den bekymring viste sig overflødig, og det samme gjorde for resten den med testen i »Vi Unge«.

Jeg fik nemlig øje på bladets udgivelsesdato og på ejerens signatur. Det var to år gammelt og tilhørte datterens klassekammerat Tine. Testen - hvis afkrydsninger i øvrigt ikke var vildt skræmmende - var altså ikke taget af Louise på 14, men af Tine på 12.

MIT BUDSKAB ER: Lad være med at bekymre Dem. Med en smule omtanke, går det vel alt sammen.

PS. Min datter er - netop som dette skrives - taget på Roskildefestival!!!

Høreskadet og med en optrækkende lungebetændelse, som de landbrugsskabte resistens-problemer vil gøre det umuligt at kurere, vakler hun nu rundt mellem slibrige fulderikker i tåger af hash og urinstøv.

Oh navnløs rædsel.

Nå nej.

Jeg har opdraget hende fornuftigt, og for resten er der gået ni år siden den omtalte oprydning på værelset.

Hun er 23 og kan tage vare på sig selv.

Håber jeg.

2 Responses to “Bekymret? Ikke jeg!”


  1. 1 Lekkim

    Oh, hvilket sortsyn! Men mon ikke det går alt sammen, inden alle eksperterne bliver enige om, hvordan vi skal ryddes af vejen.

  2. 2 admin

    Jo um Gottes willen. (Men nu læste jeg i onsdagsavisen, at de tænder for Cern partikel acceleratoren en af de nærmeste dage, så glæd dig ikke for tidligt min dreng,,,)

Leave a Reply