Irsk forstuvning

Jeg besøgte Irland i 1978 og igen i 1980 og fandt irerne blandt de venligste mennesker, jeg har mødt - en førsteplads de deler med tyrkerne.Sympatien for irerne er aftaget siden da.Den fattige ø kan takke sit EU-medlemsskab for en økonomisk opblomstring, men kvitterede med benspænd i forhandlingerne om Lissabontraktaten.Nu ligger den irske økonomi med stængerne i vejret, mens man forbander dels bankerne, dels regeringen, der tillod det at ske. Imidlertid forholder det sig jo sådan, at man har den regering og den bank, man selv har valgt, og de lån, man selv har optaget - hvad enten man bor i Irland, på Island eller i Danmark.Det gør ondt på irerne, at EU må træde til, og nogle frygter en opstand fulgt af en fremmedfjendtlig, anti-europæisk bevægelse.På den grønne ø burde de glæde sig over, at det omvendte ikke er tilfældet - altså en anti-irsk bevægelse i Europa …

0 Responses to “Irsk forstuvning”


  1. No Comments

Leave a Reply