Kniven, citronen og den sunde fornuft

FLAMMEN OG CITRONEN - filmen, De ved - drev min søn og mig i biografen. Efter alt, hvad jeg har læst, giver den næppe et helt realistisk billede af  besættelsesårene, men som indgang for en historieløs generation kan den nok have værdi ud over underholdningen.

Den gav mig impulsiv lyst til at skyde nogle tyskere.

Hat og hvid conttoncoat. Så fat i en pistol og en høj, gammel herrecykel og til Øster Hurup, hvor der af masser af dem

Men det var ikke det, jeg ville fortælle. 

JEG VIL FORTÆLLE om mine nylige indkøb i USA - og om reaktionerne, de har udløst.

Mine materielle behov er i det store og hele dækket, så foruden et par t-shirts og andet gave krims-krams blev mit eneste indkøb en schweizerkniv, som kostede 59 dollars.

Jeg fortalte mine medrejsende herom, og reaktionen kom prompte fra en yngre kvinde:

»Må du godt det? Tror du ikke, den bliver taget i tolden?«

Jeg betroede hende:

At jeg ikke havde tænkt mig at lægge den i håndbagagen

At jeg ikke havde taget stilling til det første og

At jeg ikke var bekymret for det andet.

Jeg undlod barmhjertigt at fortælle, hvordan jeg i 1979 faldt over et par macheter i Østafrika. De kunne akkurat ligge diagonalt over kors i min kuffert

KNIVEN HAR NU fast adresse i min venstre bukselomme - ligesom de to forgængere, jeg desværre har forlist. Det er som at have en god ven hjemme igen.

Da kolleger hjemme på redaktionen spurgte til turen, viste jeg dem lommekniven, og reaktionen kom prompte fra en helt ung pige:

»Må du godt have den?«

Skælvende læber og store, bange, brune øjne.

Og så blev jeg bekymret.

Ikke af frygt for ordensmagten, men for at den sunde fornuft er ved at afgå ved døden i Danmark.

Nogle bruger kniv til at stikke i folk, ja. Men skulle det så forhindre mig i at gå med lommekniv?

Det er som da nogle bøller kørte knallert i cykel/gågaden i Hadsund og handelsstandens formand fik den geniale idé at søge cykling forbudt!

Bøllerne er ligeglade.

Man rammer os andre.

Man rammer respekten for loven og lovgiverne.

Og man rammer evnen til at tænke selvstændigt.

Hvorfor tror nogle, at fornuft kan erstattes med forbud?

DA JEG VISTE kniven til min nabokone - hun er 88 - bemærkede hun at »dem har jeg nogle stykker af«.

Problemet er ungdommen. Klynkende og skræmt. Ikke som under Besættelsen da unge var først til at sætte hælene i.

Tænk på Churchill-klubbben.

I Tyskland var - uden sammenligning i øvrigt - studenter blandt de få, der gik til modstand. Søskendeparret Hans og Sophie Scholl ofrede livet.

Men tilbage til Flammen og Citronen.

Jeg afstod fra turen til Øster Hurup.

Ikke fordi »det er forbudt at skyde tyskere«.

Ikke fordi jeg manglede grej: Cottoncoat og hat har jeg. Herrecyklen kunne vel skaffes, og i mangel af pistol kunne jeg have brugt schweizerkniven.

Nej, jeg afstod, fordi det ikke syntes hverken fornuftigt eller rimeligt.

0 Responses to “Kniven, citronen og den sunde fornuft”


  1. No Comments

Leave a Reply