ISTDP

Hvad kommer jeg ind på i bloggen?

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om terapiformen ISTDP eller intensiv dynamisk korttidsterapi. Det er en terapiform jeg arbejder meget med i min klinik, især til stressramte. I bloggen kommer jeg omkring, hvad ISTDP kan hjælpe med, vigtige aspekter af terapien, og hvordan der er fokus på angst og forsvar i terapien. Jeg vil vise både person- og konflikttrekanten som egentlig meget godt viser en del af det, man arbejder med i ISTDP. Jeg håber du efter at have læst bloggen føler dig klædt på til at arbejde med dig selv med denne spændende terapiform. Hvis du mærker lidt nervøsitet, er det kun et godt tegn :D

Hvad er intensiv dynamisk korttidsterapi?

ISTDP står for Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy, som på dansk kaldes Intensiv Dynamisk korttidsterapi. Terapiformen blev udviklet af Habib Davanloo fra slutningen af 1960’erne. I ISTDP mener man, at mange af de vanskeligheder, vi oplever, skyldes ubevidste følelser, som vi har svært ved at komme i kontakt med. Derfor er en del af terapien at opdage disse følelser og se, hvad der kan stille sig i vejen for at mærke dem.

Denne terapiform udspringer af psykoanalysen og tilknytningsteori. Dog er ISTDP ofte af kortere varighed end mere traditionel psykodynamisk terapi. I ISTDP har man fokus på at komme ned til roden af de symptomer, man ønsker hjælp til. Tanken er, at hvis man ikke finder roden til symptomerne, men kun fokuserer på symptomreduktion, vil symptomerne typisk dukke op igen efter noget tid eller komme i en ny form. En metafor er at man vil finde muldvarpen, frem for kun at fokusere på muldvarpeskudene. I ISTDP bruger terapeuten særlige teknikker for sammen med klienten at finde frem til, hvad der ligger til grund for de ting, man er generet af. Teknikkerne har til hensigt effektivt at få sporet os ind på problemet.

Hvad kan ISTDP hjælpe med?

ISTDP er en evidensbaseret terapiform, der er velegnet til at behandle angst, depression, psykosomatiske problemer (altså fysiske problemer, hvor man ikke kan finde en forklaring), relationelle problemer og personlighedsforstyrrelser.

Personligt anvender jeg desuden denne terapiform til stort set alle klienter, der oplever stress, da det opleves meningsfuldt at forsøge at kigge under stress-symptomerne.

Jeg oplever ISTDP som en meget effektiv terapiform, hvis man oplever, at man ikke er sig selv og fx er blevet fastlåst i en bestem rolle. Hvis man oplever, man ofte har en facade på, og dermed ikke er helt i kontakt med sig selv og de mennesker, der er vigtige. Hvis man kan se, at man bliver ved med at ende i de samme vanskeligheder gang på gang, kan det være at ISTDP kan hjælpe dig til at opdage, hvad det er der sker og hvorfor.

Hvordan opleves ISTDP?

Oplevelsesorienteret

ISTDP er en oplevelsesorienteret terapiform. Det betyder, at en del af det, der gør terapien effektiv, er, at man undervejs får oplevelser, fx af at kunne mærke følelser, der ellers har været holdt nede, eller at man opdager, hvordan man behandler sig selv, og får en følelsesmæssig oplevelse af dette. I ISTDP mener man, at det ikke er nok blot at vide noget med hovedet; man må mærke det for at der kan ske en forandring.

I ISTDP taler man om gennembrud. Det er det fænomen, hvor man kommer i kontakt med noget, der indtil da har været ubevidst. Det kan være, at man mærker følelser, der har været begravet i lang tid, eller at man opdager, at man har en tendens til at holde andre mennesker på afstand, hvilket også kan give en følelsesmæssig reaktion.

Når jeg har spurgt mine klienter om, hvordan de har oplevet terapien, har nogle af de typiske svar været: "Du kratter mere i lakken", "det er ikke bare overfladisk snak", og "det er intenst men meningsfuldt, og jeg er træt bagefter". I ISTDP bruger vi ikke lang tid på at snakke om tingene, men vi prøver i samarbejde at finde frem til, hvad der stikker under. Jeg plejer at sige, at man gerne skal være lidt træt efter man har været ved psykolog :)

Her og nu fokus

I ISTDP arbejder man meget med fokus på "her og nu". Det vil sige, at vi hele tiden holder øje med, hvad du oplever i kroppen, og de øvrige reaktioner, du har. Ofte tager vi udgangspunkt i en situation, hvor du har oplevet de vanskeligheder, du ønsker hjælp med. Men samtidig med at vi taler om den situation, ser vi på, hvad der sker lige nu, i dette øjeblik. Dermed sikrer vi, at vi opdager, hvis de samme vanskeligheder opstår her og nu. Dette kan hjælpe os med at se, hvorfor du får disse vanskeligheder, og giver os mulighed for, at du kan blive mere bevidst om, hvilke mekanismer i dig, der kan være med til at fastholde dem.

For eksempel, hvis du oplever angstsymptomer i bestemte situationer, vil jeg bede dig beskrive et eksempel på dette. Undervejs i samtalen vil vi sammen holde øje med, om du får nogle af de samme angstsymptomer. Det giver os mulighed for at arbejde direkte med angsten, eller hvad du ellers oplever af vanskeligheder.

Arbejder i overføringen

I ISTDP fokuserer man på de situationer, hvor dine vanskeligheder opstår, oftest i situationer med andre mennesker. Dette skyldes, at andre mennesker aktiverer vores følelser.

I relationen til andre mennesker kan gamle mønstre dukke op, hvilket er knyttet til vores tilknytningssystem.

Vores tilknytningssystem udvikles i barndommen gennem samspillet med vores forældre og sætter tonen for, hvordan vi senere i livet opfatter andre mennesker og interagerer med dem. Hvis vi som børn ikke er blevet mødt på en hensigtsmæssig måde, finder vi strategier til at navigere i dette. Det er en naturlig tilpasning. Vi finder en måde at tilpasse os det miljø, vi befinder os i. Problemet opstår, hvis disse strategier ikke bliver opdateret, men forbliver rodfæstede og fortsætter ind i voksenlivet, selvom vi ikke længere er afhængige af vores forældre på samme måde.

I ISTDP bruger vi denne viden om tilknytningssystemet, til at forstå, hvorfor vi handler som vi gør i relationen til andre mennekser. Her udnytter vi at selve terapisituationen er en situation, hvor man relaterer sig til et andet menneske.

Hvis man generelt har en tendens til fx at gemme sig i relationen til andre mennesker, vil man nok også gøre det i relationen til terapeuten.

Fx kan det være, at man har svært ved at sige hvad man har brug for og at tage sig selv alvorligt. Det kan være man i stedet har en tendens til at tænke pyt, det jeg oplever er nok ikke så vigtigt. Hvis man har det sådan, kommer det ofte også frem i selve terapien. Hvis jeg fx spørger, “hvad ønsker du min hjælp til” og man svarer, “hmm det er måske noget pjat, men jeg får tit hjertebanken, når jeg er uenig med andre”. Så kan vi snakke om det her og nu. Altså at man lige nu egentlig siger, at det man oplever er noget pjat.

Det er altså godt, at vanskelighederne kommer frem i selve terapisessionen, for så kan vi arbejde direkte med det.

Persontrekanten i ISTDP

$Persontrekanten i ISTDP. I de øverste to hjørner står terapeut og nutidig relation. I nederste er primær tilknytningsrelation$

I ISTDP bruger man denne model kaldet "persontrekanten". Her ser man, at det relationsmønster man har lært i sine primære tilknytningsrelationer (typisk forældre), vil dukke op i ens nutidige relationer (kærester, venner, kollegaer). Mønsteret vil også typisk dukke op i relationen til ens terapeut, da det også er et menneske, der kan komme tæt på.

Fx Kan man som barn have lært at pakke sine behov væk og tage meget ansvar, fordi det har været nødvendigt. Det kan være ens forældre, ikke har været gode til at hjælpe én med at tage plads og vise, hvad man har brug for. Så vil man typisk have samme tendens i sine nutidige relationer. Det kan være at man ikke fortæller ens kæreste at man har brug for at han/hun tager sin del af de huslige pligter, eller at man ikke får sagt til sin ven at han/hun skal blive bedre til at tage initiativet. Det samme kan også komme op i terapien. Det kan fx være, at man ikke får sagt, hvad man har brug for hjælp til, og i stedet tænker på, hvad terapeuten mener.

I ISTDP ser man, at mange mennesker har svært ved at mærke deres følelser, men i stedet oplever angstsymptomer. Dette skyldes, at følelserne af en eller anden grund er blevet "forbudte", og man i stedet mærker angst. Et klassisk eksempel er, at man ikke mærker, at man bliver vred, men i stedet bliver nervøs, anspændt eller ked af det. Grunden til, at nogle følelser på denne måde bliver undertrykt eller "omdannet" til angst, er ofte at finde i de tidligere relationer. Det kan være, ens forældre ikke har kunnet håndtere den vrede, man havde som barn, eller hvis man har set en forælder blive hidsig og råbe, når de var vrede. Det kan medføre, at vreden ubevidst bliver holdt nede, og man i stedet oplever anspændthed.

Angst i ISTDP

I ISTDP ser man på, hvordan angsten bliver kanaliseret ud i kroppen. Dette er vigtigt, da det viser os, om vi arbejder med det rigtige, fx er ved at få fat i det underliggende mønster, eller er tæt på nogle følelser under angsten. Angsten viser også, om vi bare kan trykke på speederen og fortsætte, eller om vi skal skrue lidt ned for tempoet, eller om vi helt skal stoppe op og sørge for at sænke angsten, inden vi går videre. Det er lidt som et stoplys. Vi har grøn, gul og rød angst. For at afgøre, hvor vi er i stoplyset (speeder, skru ned eller bremse), må vi undersøge, hvordan angsten opleves her og nu i kroppen, når vi arbejder i terapien.

Grøn angst

Oplevelse af fx

Mundtørhed
Sveden
Kolde hænder
Hjertebanken
Rysten/kuldegysninger
Anspændthed
Spændingshovedpine
Stemmen knækker
Hurtigt åndedræt

Rød angst

Oplevelse af fx

Hylen for ørene
Sløret syn
Tunnel syn
Tåget tænkning
Dissociation
Hallucinationer

Gul angst

Oplevelse af fx

Migræne
Dårlig mave
Kvalme
Opkastninger
Toilettrang
Nedsat åndedræt og blodtryk

Uanset om der er tale om grøn, gul eller rød angst vil målet være at man igennem terapien ikke længere oplever angstsymptomer, men i stedet mærker de følelser, der ligger nedenunder.

Konflikttrekanten i ISTDP

Som beskrevet ovenfor er det almindeligt, at man i stedet for at mærke sine følelser får angstsymptomer. Da det er ubehageligt at opleve angst, vil mange begynde at udvikle forskellige typer af forsvar. Det vil sige forskellige ubevidste strategier, til at holde følelserne nede, så man slipper for at mærke dem og eventuelle angstsymptomer. Det kan illustreres i konflikttrekanten,

Da det er ofte sker ubevidst, er man er altså ikke nødvendigvis klar over, hvad man gør. Derfor har man brug for en andens hjælp til at blive bevidst om sine forsvar, så man kan tage stilling til dem.

$Konflikttrekanten i iSTDP. Øverst står forsvar og angst. Nederst er følelse.$

Nogle af de mest almindelige forsvar er; at lukker af for følelserne, at tænke i stedet for at mærke, at rationalisere (kommer med forklaringer), tale udenom, at give andre skylden og at distancere sig.

Vi bruger alle sammen forsvar ind i mellem og de færreste af os er bevidste om det. Hvis disse forsvar bliver et problem fx ved at man ikke kan komme i kontakt med sine følelser og dermed ikke kan mærke hvad man vil og ikke vil, eller hvis man føler sig distanceret i sine relationer, kan det være meget smertefuldt. Her er ISTDP en måde at arbejde med disse ubevidste og destruktive strategier.

Er ISTDP noget for mig?

Jeg håber, at du efter at have læst lidt om ISTDP er blevet nysgerrig på at blive klogere på dig selv, din angstkanalisering og dine forsvar. Hvis du gerne vil læse mere om ISTDP kan jeg anbefale dig at se på Dansk selskab for dynamisk korttidsterapi og ISTDP instituttet. Er du i tvivl om, ISTDP er det rette til din problemstilling kan du kontakte mig.

Hvis du er klar til at lære dig selv og dit ubevidste at kende, er du velkommen til at booke en tid nu.

Book en tid