Bavngaard Logo
Om Louise

Velkommen

Her kan du læse lidt mere om mig, min erfaring og uddannelse.

Psykolog i Aarhus

Fokusområder

Jeg har særlig erfaring indenfor 

Min terapeutiske vej

Mit navn er Louise Schjødt-Bavngaard, og jeg er født i 1985. Jeg møder ofte mennesker, der spørger mig: "Hvilken psykolog skal jeg vælge?" eller "Hvilken terapi skal jeg vælge?" Naturligvis kan man vælge ud fra praktiske overvejelser som "en psykolog nær mig" eller "en psykolog med kort ventetid." Men jeg tror på vigtigheden af, at man oplever en god kemi, altså at man føler sig forstået. Derudover er det vigtigt, at man arbejder sammen med psykologen på en måde, der giver mening, og at man rent faktisk får det bedre. Det er jo ret svært at undersøge på forhånd. Jeg prøver her at skrive lidt mere om mig selv og, hvorfor jeg synes, de terapiformer jeg bruger giver mening. Mit håb er, at du får en bedre fornemmelse af terapi hos mig.

Psykologklinik i Aarhus

Jeg er uddannet fra Aarhus Universitet og har videreuddannet mig inden for EMDR, ISTDP og DAT. Med ni års erfaring fra psykiatrien i Region Midtjylland bringer jeg en solid faglig baggrund til min praksis. Jeg oplever, at disse terapiformer giver et godt grundlag for at kunne arbejde med mange forskellige vanskeligheder.

Terapiformer


Jeg har holdt meget af at arbejde i psykiatrien. Det har været et privilegium at arbejde sammen med dygtige mennesker og få lov til at arbejde med mange forskellige opgaver. Det er gennem mit arbejde i psykiatrien, at jeg har lært de terapiformer, jeg bruger i dag.


DAT 

Først lærte jeg DAT (dialektisk adfærdsterapi). I denne terapiform er der fokus på konkrete færdigheder, bl.a. til at styre sine følelser (følelsesregulering) og sætte grænser på en god måde. Det var en fornøjelse at lære dette videre til mine patienter og selv bruge færdighederne i mit privatliv. Det er en del af terapien, at behandlerne selv skal øve og bruge færdighederne. Derudover er der meget fokus på, at man er i øjenhøjde med sine patienter. Det er en værdi, der er meningsfuld for mig.


ISTDP

Efter et par år i psykiatrien begyndte jeg at interessere mig for ISTDP (intensiv dynamisk korttidsterapi/intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy). I denne terapiform er der et stort fokus på at arbejde med forsvar og angstreaktioner, der kan blokere for, at man lever det liv, man ønsker. I denne terapi er der desuden et stort fokus på, hvad der sker lige nu og her i terapirummet mellem klienten og psykologen. Det giver en mulighed for at arbejde med de problemer, klienten har lige her og nu. Det giver mening!



EMDR

Endelig har jeg det seneste år kastet mig over EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing). Her er fokus på bearbejdning af tidligere oplevelser og traumer, der har en negativ påvirkning på, hvordan vi har det i dag. Med EMDR arbejder ens eget helende system med at bearbejde de ting, man har været udsat for, så de ikke længere kontrollerer ens liv i dag.


Som jeg oplever det, kan de tre terapiformer noget særligt hver især. Med DAT får man helt konkrete færdigheder. Med ISTDP er der et her-og-nu-fokus på angst/forsvar, der hæmmer ens livsudfoldelse, og med EMDR kan man få bearbejdet tidligere negative hændelser. Det er altså en bred vifte af problemer, man kan arbejde med ud fra disse terapiformer.

Forskellige terapiformer EMDR, DAT og ISTEP

Terapeutisk stil

Jeg har skrevet, at jeg var rigtig glad for mit arbejde i psykiatrien, og så kan det jo undre, at jeg har valgt at stoppe. Igennem de ni år er det blevet tydeligere for mig, at jeg gerne vil fokusere på terapi, supervision, og undervisning. Det er det, jeg er bedst til, det jeg har specialiseret mig i, og det jeg ønsker at bruge min tid på. Derfor har jeg valgt at starte min egen praksis.



Mit faglige drive er et ønske om at hjælpe mine klienter til at opdage og omfavne deres sande jeg uden skam og selvkritik. I vores sessioner vil du opleve en uformel stil, hvor både grin og tårer har plads, og hvor du er inviteret til at være præcis, som du er.


Hvis du er klar til forandring, så tøv ikke med at booke en tid direkte eller kontakt mig, hvis du har nogle spørgsmål.

Psykiatrien Region Midtjylland

Psykiatriens Hus Silkeborg, Team for personlighedsforstyrrelser

2015-2023

Individuel terapi - behandling af personlighedsforstyrrelser, PTSD og angstlidelser 

Gruppeterapi - personlighedsforstyrrelser, angstlidelser og depression

Undervisning i færdigheder - for patienter, pårørende og sundhedsfagligt personale

Udredning - psykiatriske diagnoser samt kognitive udredninger

Supervision - psykologer samt andet sundhedsfagligt personale, både individuelt og i gruppe.  


Erfaring

Psykiatrien Region Midtjylland

Aarhus, Klinik for selvmordsforebyggelse og klinik for angst og PTSD

2014-2015

Individuel terapi - selvmordsforebyggelse, behandling af angst, OCD og PTSD

Gruppeterapi - angstlidelser

Specialist i psykoterapi til voksne

v. Dansk Psykolog forening

Forventes færdiggjort i 2024


ISTDP 3 årig Coreuddannelse

V. Bjarne Thannel, Aarhus

2018-2023  (forlænget pga. barsel)


ISTDP precore

V. Bjarne Thannel

2017


EMDR Grundtræning del I og II

EMDR Danmark, Aarhus

2022-2023


Autoriseret psykolog

V. Psykolognævnet 

januar 2017


DAT Udbygget uddannelse

Värnamo, Sverige

2016


Psykolog, Aarhus Universitet

Kandidatgrad i psykologi

2013


Uddannelse


Psykoterapeutisk behandling

Aarhus

2023


Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde

Aarhus

2023


Psykofarmakologi

v. Jens August Lundbæk

2022


Assessment - Systematisk klinisk udredning og vurdering

Aarhus

2021


Forsknings- og formidlingskurset

v. Marie Louise Reinholdt-Dunne og Tone Roald

2021


Omsorgstræthed og egenomsorg for psykologer Fænomen, forklaring og forandring

v. Janne Høgh

2019


Dyssocialitet og psykopati - Psykopatologisk forståelse, udredning, behandling

v. Lars Bjerggaard

2018


Klinisk Sexologi - med specielt fokus på seksualitet efter overgreb

v. Rikke Pristed

2018


Compassionfokuseret Terapi CFT

v. Christina Schlander og Hjalti Jönsson

2018


Supervision af andre faggrupper

v. Claus Haugaard Jacobsen

2017


Personlighedsforstyrrelser og personlighedsteori

v. Claus Haugard Jacobsen Morten Kjølby

2016


Present State Examination (PSE)

v. Ole Mors

2016


Structural Clinical Interview for DSM-IV, Axis II (SCID-II) 

Aarhus

2015


Anvendelse af WAIS-IV i voksenpsykiatrien

v. Søren Ingerslev Davidsen

2015


Kurser